Hvordan ændrer jeg min SPF-record for at undgå leveringsproblemer for e-mails, jeg sender?
SPF (Sender Policy Framework) bruges til at angive, hvilke servere/udbydere der må sende e-mail med en afsenderadresse på dit domæne. Hvis SPF er forkert konfigureret, risikerer du, at e-mails, du sender ud, ikke når frem til bestemte modtagere, eller at de havner i modtagerens spam-mappe.
For at inkludere Domæneshops e-mail-tjenester i din SPF-notering, skal du tilføje følgende:
include:_spf.domeneshop.no
Hvis du udelukkende benytter Domæneshop til at sende e-mails, kan hele posten se sådan ud (dette er også vores standard):
"v=spf1 include:_spf.domeneshop.no ~all"
Sender du også e-mails ud via andre leverandører (nyhedsbrev, netbutik etc.), så skal disse også tilføjes SPF-posten. Det får du information om fra den pågældende leverandør. En komplet SPF-post kan så se sådan ud:
"v=spf1 include:_spf.domeneshop.no include:leverandør2.no include:leverandør3.no ~all"
Hvis du har DNS gennem Domæneshop, kan du redigere SPF-posten på samme måde, som du redigerer andre TXT-poster.
Derudover har vi lavet en guide, der giver dig mulighed for nemt at tilføje SPF-poster for nogle gængse udbydere som f.eks. Gmail, Mailchimp og Shopify. Sådan bruger du dette:
- Log ind på kontrolpanelet på https://domaeneshop.dk/login
- Klik på Mine domæner
- Klik på det relevante domæne
- Klik på fanen E-mail øverst på siden
- Klik på Vis avancerede indstillinger
- Rul ned på siden og klik på Rediger SPF
- Sæt kryds ved de e-mail-udbydere, du bruger, og klik på Gem
Læs mere om SPF og se eksempler på: